News don’t break, they tweet

Danskerne er vilde med sociale medier. Vi vil opdateres på hinanden og verden via Facebook, Twitter og Instagram. Det skal vores venner og bekendte, men også journalister og politikere nok sørge for, at vi bliver.

Et hashtag (#) er et tegn, der på de sociale medier bruges til at opsummere og kategorisere en statusopdatering, et Instagram-billede eller et tweet. Søger man f.eks. efter hashtagget #dkpol vil man finde tweets om dansk politik. #dkmedier henviser til noget om danske medier, mens tweets med hashtagget #smdk henviser til noget om sociale medier i Danmark

– af Elisabeth Yskes          

@_yskes , elisabethyskes@gmail.com

Rigtig mange danskere er blevet storforbrugere af sociale medier. Vi tjekker vores smartphone, når vi vågner om morgenen, når vi venter på bussen, når vi spiser – ja, faktisk hele tiden.Ca. 3,2 mio. danskere har en profil på Facebook, mere end 500.000 deler jævnligt billeder på Instagram, og 200.000 er på Twitter.

Mange hævder, at de sociale medier er fyldt med ligegyldighed, og at vores behov for at bruge dem kan være en ulempe for vores tilværelse – hvilket de sikkert har ret i. Men som så meget andet er de sociale medier ikke ensidige. Denne artikel vil placere fokus et andet sted. Sociale medier er nemlig langt mere end din venindes billede af en caffé latte med kunstnerisk udført skum (#latteart), eller din kollegas statusopdatering om weekendens udskejelser i byen (#drunk).

Sociale medier er i høj grad også en platform for reklame, dialog og netværk. Der viser sig efterhånden flere og flere eksempler på, hvordan de sociale medier bruges i professionelle sammenhænge. Det sociale medie LinkedIn, hvor profilerne bla. fungerer som brugerens online CV, har i Danmark 1,3 mio. brugere, og ifølge Danmarks Statistik er halvdelen af de danske virksomheder aktive på forskellige sociale medier, hvilket er en stigning fra 40 % for bare ét år siden.

Journalister på sociale medier

En erhvervsgruppe, som særligt bruger sociale medier som en integreret del af deres arbejde, er en gruppe som mange af de studerende på Askov Højskole har en forventning om, at de en dag vil blive en del af – nemlig de danske journalister. I en tid hvor de traditionelle medier oplever at være pressede, men hvor de nye sociale medier er i fremgang, er journalisterne begyndt at gøre brug af de sociale medier som en vigtig kommunikationskanal. Medieinstitutioner og journalister deler deres artikler på nettet og giver også modtagerne mulighed for at debattere indholdet. Det mest brugte medie hos modtagerne er med dets store udbredelse naturligvis Facebook, men skal man i direkte kontakt med de enkelte journalister, er Twitter det mest oplagte medie at gøre brug af.

Twitter er det nye Ritzau

Selvom Twitter langt fra er det mest brugte sociale medie herhjemme, så hævdes det fra flere sider, at det alligevel er et medie, der gennem de seneste år har fået stor indflydelse på nyhedsbilledet (#smdk). Benjamin Rud Elberth (@BenjaminElberth), der er er digital/politisk kommunikatør og rådgiver, skriver ligefrem på sin blog, at ”Twitter ændrer nyhedernes anatomi”. Med det menes der, at journalisternes arbejdsmetoder – især i forhold til kontakt med kilder og modtagere, samt hvordan journalisterne holder sig opdateret på nyheder, i høj grad bliver påvirket af, hvad der sker på Twitter. Og det går stærkt. Det eksemplificeres ved en forklaring af, hvordan de politiske journalister f.eks. ikke længere kun står udenfor forhandlingslokalerne på Christiansborg, hvor de venter på, at politikkerne kommer ud og præsenterer, hvad de er kommet frem til. Derimod sidder de med næsen i deres iPhones og venter på, hvad politikerne melder ud på Twitter direkte fra forhandlingsbordene, og oplysningerne når dermed borgerne langt hurtigere end nogensinde før.

På bloggen hævdes det også, at ”Ritzau godt kan gå hjem at lægge sig”, for det er på Twitter, at nyhederne kommer først. Da BT breakede Henrik Qvortrups afgang fra posten som politisk kommentator på TV2, skete det kl. 16.35 på Twitter – Ritzau havde først historien kl. 16.38. Men hvad kan tre minutter betyde? (#twitterhjerne) Til det siger Benjamin Elberth:

 ”I de mellemliggende tre minutter er der allerede sket så meget, at Ritzaus flash er forældet, før den breaker. “News don’t break. They tweet”.

Men twitter bliver ikke alene brugt til deling af artikler og breaking news. Benjamin Elberth skriver videre på sin blog: ”Historier bliver plantet på Twitter. Historier bliver fundet på Twitter. Historier bliver forhandlet på Twitter, og historier bliver spredt på Twitter.”

 Uendelige muligheder – 140 tegn ad gangen

Hvad Benjamin Elberth beskriver på sin blog, er noget, som Mette Albæk (@mettealbaek), der er politisk journalist på Christiansborg for DR (#dkmedier), kan nikke genkendende til. Hun er et godt eksempel på en dansk journalist, der bruger sociale medier meget i sit arbejde. På sin personlige twitterprofil har hun næsten 7000 følgere, og siden hun kom på Twitter i august 2009, har hun i skrivende stund forfattet 7422 tweets – alle af 140 tegn, som er den tegnbegrænsning, mediet sætter op for sine brugere. Disse tweets handler for det meste om det, hun arbejder med – nemlig dansk politik (#dkpol). Hun fortæller også, at Twitter på mange måder fungerer som et nyhedsbureau for hende. Og endda med den ekstra dimension, at det giver et indblik i, hvad folk taler om.

– Twitter er rigtig godt til at danne sig et overblik over nyhedsstrømmen. Jeg kan også altid hurtigt komme i kontakt med politikerne og med ”almindelige mennesker”, for de findes, modsat hvad mange tror, også på Twitter. Det er ikke kun politikernes og journalisternes debatklub.”

Det er altså ikke kun politikerne, Mette Albæk har nemmere ved at komme i kontakt med, det er alle former for kilder. Hun har endda sit telefonnummer stående i sin ”bio”, som er de 160 tegn, Twitter stiller til rådighed for brugerne, hvor de kan skrive noget om sig selv på deres profiler. Så kan kilderne eller andre, der vil i kontakt med hende – deriblandt undertegnede til dette interview – gøre det hurtigt.

Men Twitter rummer endnu flere muligheder. Mette Albæk fortsætter:

– Jeg bruger også Twitter til selvpromovering, da jeg stadig er ny i journalistfaget. På Twitter kan jeg dele mine artikler med mange mennesker og håbe, at nogen får øjnene op for det, jeg kan. Jeg har endda oplevet at blive tilbudt job via twitter.

Mette Albæk er også meget bevidst om, at det hun tweeter har en relevans for hendes fag.

– Jeg tænker meget over, at det, jeg skriver, har forbindelse til mit arbejde på en eller anden måde – især i takt med at antallet af følgere stiger. Twitter er et mere seriøst medie end f.eks. Facebook og Instagram. Jeg kunne aldrig finde på at fortælle, at min kæreste lige havde lavet pandekager eller noget i den stil. Det hører til på Facebook.

Men når det er sagt, fortæller Mette Albæk dog også, at Twitter ikke er så seriøst, at der gælder de samme nyhedskriterier til et tweet, som der gælder til en decideret nyhedshistorie.

– Twitter er sjovere, og det kan også bruges til andet end hardcore nyheder. Eller i hvert fald til at give en anden vinkel på nogle historier. Ofte spiller humor en stor rolle i et godt tweet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s